Rådgivning om problematiske kemikalier
Kandidatlisten
Kandidatlisten med SVHC stoffer i REACH bliver hele tiden udvidet med nye stoffer.
Hos Herget.dk kan du få udarbejdet reducerede stoflister, der passer til din virksomheds produktsortiment. Stofferne på kandidatlisten er specialkemikalier, som forekommer i bestemte produkttyper. Det giver en væsentlig forenkling i dialogen med leverandøren, når der primært spørges efter information om stoffer, som kan være anvendt i produktionen af varen.
Leverandørdialog
En væsentlig del af forpligtelserne i REACH knytter sig til information opad og nedad i varekæden. For varer der produceres i for eksempel fjernøsten er det ikke altid enkelt at få stillet de rigtige spørgsmål eller at finde ud af om de svar der kommer tilbage er troværdige. Herget.dk kan udarbejde forslag til leverandør erklæringer og specifikationer om anvendelse af SVHC stoffer i produkter. Leverandørdokumenter kan leveres på engelsk. Herget.dk kan foretage en vurdering af troværdigheden af oplysningerne i indhentede leverandørerklæringer.
Sikker brug
Hvis en vare indeholder et SVHC stof i en koncentration på over 0,1 % skal der udarbejdes en anvisning om sikker brug. Der er ikke særlige formkrav til anvisningerne om sikker brug, men den skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at brugeren kan anvende varen sikkert. Herget.dk udarbejder anvisninger om sikker brug af forbrugerprodukter, der indeholder SVHC stoffer.